tirsdag den 11. august 2009

Elicitering af repræsentationssystemer

Hvorfor elicitere det primære repræsentationssystem?Intet menneske er udelukkende visuel, auditiv osv. Vi anvender derfor alle repræsentationssystemer når vi lagrer vores oplevelser i hjernen. Nogle mere end andre. Typisk har vi også et primært eller foretrukket repræsentationsystem som er den måde vi primært lagrer oplysninger på.

Når man kender en persons foretrukne repræsentationssystem kan man forme sin kommunikation herefter for at opnå størst mulig gennemslagskraft.
Ved at være opmærksom på repræsentationssystemer kan man mere effektivt skabe rapport idet det primære repræsentationssystem er med til at beskrive en persons personlighedskaraktistika.

Når vi kommunikerer udsender vi konstant signaler om hvilke(t) repræsentationssystem(er) vi anvender.

Repræsentationssystemets typiske karakteristika
For hvert foretrukket repræsentationssystem hører også nogle generelle karakteristika og personlighedstræk. Disse er generaliserede og dermed ikke gældende i alle tilfælde hos alle personer. De kan dog bruges som ledetråd når man eliciterer det foretrukne repræsentationssystem.
-Visuel
En visuel vil ofte

  • Sidde eller stå rank og udstrækt
  • Kigge opad
  • Trække vejret lidt stakåndet, øverst i brystkassen
  • holde op med at trække vejret når der han/hun finder et billede frem
  • tale med høj lydstyrke og i et højt toneleje
  • tale hurtigt
  • sætte pris på orden og at tingene skal se pæne ud
  • blive distraheret af lyde
  • kede sig til forelæsninger
  • være mere interesserede i hvordan ting ser ud, end hvordan de føles eller lugter
  • ønske lidt afstand til andre mennesker så de bedre kan betragte dem
  • ønske frit udsyn
  • fortrinsvist bruge visuelle prædikater (se længere nede på denne side)

-Auditiv
En auditiv vil ofte

  • flytte hovedet fra side til side
  • kigge til siderne
  • trække vejret, jævnt og rytmisk, fra mellemgulvet
  • sukke
  • tale melodisk
  • i pressede situationer komme med meget lange sætninger
  • tænke og huske vha. procedurer, trin og sekvenser
  • befinde sig godt ved forelæsning
  • pege eller lave hånd-bevægelser mod ørene
  • være musikalske
  • fortrinsvist bruge auditive prædikater (se længere nede på denne side)

-KinestætikerEn kinestætiker vil ofte

  • trække vejret fra bunden af maven
  • ændre deres vejrtrækning alt efter deres indre tilstand
  • kigge nedad til deres højre side
  • have læber, som ser bløde og fyldige ud
  • har ofte lav, dyb, blød og rolig stemme
  • bevæge sig langsomt
  • foretrække at røre eller blive berørt
  • fortrinsvist bruge kinestætiske prædikater (se længere nede på denne side)

-Auditiv/digitalEn auditiv/digital vil ofte

  • foretrække lister, regler, kriterier
  • foretrækker at ting giver mening og er logiske
  • kigge nedad til deres venstre side
  • lade sig irritere over manglende logik og struktur
  • spørge uddybende for at få fuld forståelse
  • argumentere sagligt
  • kunne lide meta-kommunikation
  • trække vejret ujævnt og begrænset
  • have en kropsholdning med oprejst pande, skuldrende tilbage og armene over kors
  • have en monoton stemme
  • fundere over et eller andet hele tiden
  • bruge nominaliseringer i deres sprog (se længere nede på denne side)

Øjenbevægelsesmodellen
Når vi processer information eller genkalder information fungerer repræsentationssystemerne de 'kasser' informationen skal hentes fra, eller puttes ned i.
Vores øjenbevægelser viser hvilket repræsentationssystem vi tilgår, men det siger imidlertigt ikke noget om hvad eller hvorfor - derfor skal man passe meget på med at tolke på øjenbevægelserne. Brug kalibrering eller gentagne aflæsninger/checks for at skabe sikkerhed for korrekt aflæsning.

På tegningen er vist en typisk person's øjenbevægelser og deres betydning.

Når personen kigger
  • Op til venstre
    Personen tilgår visuelle informationer fra hukommelsen.
  • Til venstre
    Personen tilgår auditive informationer fra hukommelsen.
  • Ned til venstre
    Personen tænker i ord, mening og logik. Der kan også foregå selvsnak - man snakker med sig selv, gentager ord og sætninger, danner ord og sætninger, med sin indre stemme.
  • Op til højre
    Personen konstruerer visuelle informationer - billeder. De konstruerede informationer er informationer, som ikke ligger i hukommelsen, men som skal konstrueres først.
  • Til højre
    Personen konstruerer auditive informationer - lyde, ord osv. De konstruerede informationer er informationer, som ikke ligger i hukommelsen, men som skal konstrueres først.
  • Ned til højre
    Personen tilgår det kinestætiske repræsentationssystem - følelser m.m.
Der er dog følgende undtagelser:

  1. Spejlvendt: På billedet er personens (egen) højre side, den side han kigger til når han konstruerer lyd og billeder. I nogle personers tilfælde er det spejlvendt, så den konstruerede side er til personens (egen) venstre side. AD og K vil i så fald også være spejlvendt.
    Det er ofte venstrehåndede personer, som har spejlvendt øjenbevægelser, men der er også højrehåndede som har spejvendt system og venstrehåndede der har normalt system.
    Mennesker, som er blevet gjort til højrehåndede under opvæksten kan man heller ikke 'regne med'. Men tommelfinger-reglen er dog: højrehåndede har øjenbevægelser som vist på illustrationen, venstrehåndede er spejlvendt.
  2. Mennesker med alvorlige traumer: Disse mennesker kan enten have svært ved at tilgå bestemte repræsentationssystemer eller de kan have spejlvendt f.eks. kun det visuelle område. Der er ingen normale, raske mennesker der har spejlvendt repræsentationssystem i f.eks. kun det visuelle område, eller andre områder. Det er enten 100% spejlvendt eller ikke.
  3. Nogle mennesker bevæger ikke øjnene! Jo de gør! Nogle mennesker har trænet sig til ikke at afsløre deres øjenbevægelser, men de bevæger alligevel øjnene selvom det ligner et stift blik. Kig godt efter og du vil se små bevægelser.
    Hvis det, de leder efter i deres repræsentationssystemer, er let for dem at hente eller konstruere, vil øjenbevægelserne ofte være mindre udtalte, end hvis de skal anstrenge sig for at finde informationerne.

Sprog

-Eksempler på visuelle prædikater
Afbillede, Afsløre, Afsøge (scanne), Attraktiv, Beundre, Flerfarvet, Fokusere, Forsvinde, Forudse, Glo, Grafisk, Klar, Mudret, Mørk, Observere, Oplyse, Optræde (på), Overfladen, Perspektiv, Reflektere, Se, Skimme, Skinnende, Sløret, Stirre, Stråle, Så, Tydelig, Tåget, Udspionere, Udsyn, Vise, (frem)vise, Visualisere

-Eksempler på auditive prædikater
Forelæse, forespørge, forespørgsel, forklare, fortælle, gentage, græde, gurgle, harmonisere, højt, høre, larmende, lyd, lyde, lytte, melodiøs, mimle, nynne, nævne, oversætte, overtoner, Præsentere, recitere, resonans, ringe til, råbe, sang, skinger, skrige, snakke, spørge, spørgsmål, stilhed, stilheder, stille, suk, svare, tale, udtalt, udtrykke, vokalargumentere, besvare, brokke sig, diskutere, døv

-Eksempler på Kinestætiske prædikater
Belaste, bære, bøje, hoppe, knække, Slå, stryge, Vinkel, Klodset, Komfortabel, Konkret, føle, fast, passe, vende, forcere, tvinge, gribe, holde, gnide, hård, kramme, omfavne, favne, irritere, bevægelse, prikke, tryk, pres, gnide, løbe, skrabe, rystet, springe, over, blød, solid, fyldt, proppet, lide, feje, tyk, cremet, røre, berøre, ryste, tviste, varm, vaske, vægt, bearbejde

-Eksempler på oldfaktoriske og gustative prædikater
Bitter, frisk, duft, salt, lugt, røget, sur, krydret, gammel, hengemt, sød, smag

-Eksempler på Auditiv/Digital prædikater
foruden nominaliseringer er typiske prædikate: behandle, beskrive i detaljer, balance, demonstrere, forstå, give mening, identificere, ignorere, informere, lære, notere sig, markere sig, minde om, motivere, mødes, opleve, optimistisk, overveje, problemer, regne den ud, repetere, spørgsmål, sympatisere, tænke, uacceptabelt, uden tvivl, udpræget, vide, vælge, ændre


Øvelser til elicitering af det foretrukne repræsentationssystem

Lyt efter prædikater
  • Lyt efter de prædikater dine venner eller familie bruger i hverdagen. Det vil ofte være en blanding fra alle repræsentationssystemer.
  • Lyt efter hvilke prædikater der bruges oftest - det er det foretrukne repræsentationssystem.
Øvelsen kan udvides med spørgsmål og kongruens-check vha. aflæsning af øjenbevægelser.


Spørgsmål til elicitering vha øjenbevægelsesmodellen
Stil et spørgsmål, som du ved vil aktivere det gældende repræsentationssystem. Husk på, at personen muligvis processer dit spørgsmål vha. repræsentationssystemer INDEN han/hun svarer på spørgsmålet.
  • Hvilken farve har din yndlingsstol? (Vh)
  • Hvordan lyder din hoveddør når den lukkes? (Ah)
  • Hvilken relation er der imellem din far og din svoger? (AD)
  • Hvordan ville din yndlingsstol se ud hvis den var malet zebrastribet? (Vk)
  • Hvordan ville din hoveddør lyde hvis den var lavet af glas? (Ak)
  • Hvordan føles det på håndfladen, at ae en kat? (K)

Har du kommentarer, spørgsmål, ris, ros m.m. omkring dette blogindlæg eller til min blog i al almindelighed er du velkommen til at kontakte mig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar