fredag den 17. juli 2009

Sensorisk skarpsindighed / Kalibrering

Sensorisk skarpsindighed / Kalibrering
Evnen til at observere og genkende sprog, kropssprog og sindstilstande hos en anden person.

Du har måske set TV serien ”Lie to Me”. Den handler om at observere kropssprog – især ansigtsudtryk. I serien hjælper Dr. Cal Lightman, spillet af Tim Roth, politiet med at opklare forbrydelser ved at afsløre løgnere. Han og hans team afslører løgnere ved at analysere kropssprog, eller det non-verbale sprog.
TV-Serien er baseret på Dr. Paul Ekman’s (http://www.paulekman.com) studier af ansigtsudtryk. Paul Ekman’s teori er, at der er bestemte universelle ansigtstræk, som er ens for alle, som fortæller hvad en person en person føler. Det kan f.eks. være vrede, frygt osv. En anden teori er, at hvis man forsøger at lyve ved at skjule sin indre tilstand, f.eks. vrede, vil man alligevel afsløre sig selv, da man udstråler sin vrede igennem såkaldte mikro-udtryk (Micro-expressions). Disse ansigtsudtryk varer typisk imellem 1/25 til 1/15 sekund og er derfor meget svære at opdage, men man kan træne sig op til det.

Der er imidlertid mange flere former for udtryk end bare disse ansigtsudtryk, og mange af de udtryk vi udstråler når vi kommunikerer er forskellige fra person til person.
Det vigtigste er at udvikle sin sensoriske skarphed. Det vil sige, lyt og observér. Er der kongruens, er der skift i ansigtskulør, sitrende stemme osv.

I starten er det, at analysere det verbale og non-verbale sprog, en bevidst handling, men efterhånden bliver det en ubevidst process. Der skal dog efter mit eget skøn temmelig meget øvelse til før sanserne er skærpet så meget, at man ikke bevidst skal koncentrere sig om at analysere en anden persons udtryk.

Af visuelle udtryk, man kan observere hos en person, kan bl.a. nævnes
  • Øjenbevægelser (VAK)
  • Pande (rynket, glat)
  • Øjenbryn (skrå, lige, hævede, sænkede)
  • Pupiller (små, store)
  • Øjne (sammenknebne, udspilede, nedslået blik, øjenkontakt, ingen øjenkontakt)
  • Næsebor (udspilede)
  • Læber (sammenpressede, opadgående, nedadgående)
  • Ansigtskulør (blussende, bleg)
  • Ansigtssymetri (eller mangel på samme)
  • Puls
  • Vejrtrækning (tempo, i mave, mellemgulv eller bryst)
  • Tics
  • Bestemte bevægelser (f.eks. klø sig i nakken, klø sig på næsen, knugede hænder, gnubbe sig på armene, lægge armene over kors, ’tappe’ med foden m.m.)
  • Kropspositur
  • Og mange flere…
Af auditive udtryk, man kan observere hos en person, kan bl.a. nævnes
  • Betoning
  • Stemmeføring (monoton, melodisk, skælvende, toneleje, høj, lav, jævnt strømmende eller stødvis med grupper af ord m.m.)
  • Anvendelse af bestemte ord
  • Host, rømmen
  • Sprogets abstraktionsniveau (specifik / konkret)
  • Repræsentationssystem (Visuel, Auditiv, Kinestætisk, Auditiv/Digital)
  • Specifikke ord (prædikater) og vendinger
  • Og mange flere…

Man iagttager enkeltstående udtryk såvel som sammensatte udtryk, samt ændringer i udtryk. Det er vigtigt at holde sin egen model af verden udenfor, så man ikke kommer til at lægge en mening i det, der observeres. Meningen kan man få ved at kalibrere.

Kalibrering er
  • At iagtage faste, tilbagevendende adfærdsmønstre (øjenbevægelser, kropsholdning, hudfarve, vejrtrækninger m.m.)
  • Check (f.eks. spørg hvad der sker med personen)
  • Konklusion (Vi kan begynde at finde ud af personens personlige karakteristiske kropssprog.)
Udtryk kan som nævnt tolkes – og når vi tolker inddrager vi vores egen model af verden. Da der ikke er 2 mennesker, der har samme model af verden, vil alle i teorien tolke forskelligt (man ikke nødvendigvist forkert).

Det er derfor, at kalibrering er så vigtigt i NLP og i kommunikation generelt. Kalibrering går slet og ret ud på at observere ændringer i en persons udtryk, og dernæst finde ud af, hvad der skete med personens sindstilstand frem for at tolke. Det er let at finde ud af, f.eks. ved at spørge. På den måde kan man finde ud af, at når en person’s udtryk er på en bestemt måde, udtrykker personen f.eks. forvirring. Når man kender personens udtryk for forvirring, behøver man ikke tolke det, næste gang man observerer det. Man kalibrerer slet og ret de indtryk man får op imod de informationer man allerede har modtaget.

Fortolkninger er det modsatte af kalibrering, er derimod dømt til at gå galt, og tangerer gætteri. Det er f.eks. meget almindeligt at tolke korslagte arme som at personen er indelukket/beskyttende – han beskytter sig selv og skjuler måske noget. Men det er slet ikke sikkert, at det er rigtigt. Det kan ligeså godt være, at det bare er den mest afslappede stilling for armene i den stol personen sidder på. Så her ligger risikoen i at tolke, at personen prøver at beskytte sig selv, men han er i virkeligheden bare afslappet.
Hvis personen gentagne gange lægger armene over kors når han bliver spurgt om f.eks. utroskab, kan man notere at der er et mønster i adfæren. For at finde meningen, i stedet for at tolke, er man nød til at stille spørgsmål for at finde ud af, hvad der ligger bag adfæren.

Eller man ser sin kollega gå rundt, med mundvigene nedad, og øjenbrynene sænket. Han smiler faktisk kun anstrengt. Man tolker herefter måske, at kollegaen er sur på en. I virkeligheden har han måske bare ondt i hovedet.

Et tredue eksempel på, hvordan man kan fejlfortolke er ved aflæsning af øjenbevægelser. Ikke alle mennesker kigger op til (deres) højre, når de konstruerer et billede. Ved nogle (som regel venstrehåndede personer, eller personer som oprindeligt var venstrehåndede, men ’gjort’ højrehåndede i f.eks. skolen) er øjenbevægelserne spejlvendte. De er aldrig miksede, dvs. spejlvendte i det visuelle, og normale i det auditive og kinestætiske/ad område medmindre personen har stærke traumer (ifølge Tad James, manden bag tidslinje-terapi). Når man stiller personen et spørgsmål, kan man igennem øjenbevægelserne konstatere, at personen formentlig danner et billede. Vi ved ikke, om personen danner et billede af noget, relateret til spørgsmålet, eller om han danner sig et billede af, hvordan han tror spørgsmålsstilleren vil se ud, når han får svaret, eller noget helt tredie. Det er ligeledes meget normalt, at øjnene gennemløber en serie af bevægelser. F.eks. AD (personen gentager spørgsmålet), K (personen føler lidt ubehag), Vk (personen danner et billede i relation til spørgsmålet), Vr (personen sammenligner det med noget han har set før), AD (personen tænker at det ser rimeligt ud). Herefter kommer svaret.
Hvis dét, der hentes frem fra f.eks. hukommelsen ligger lige i overfladen og er let tilgængeligt, vil øjenbevægelserne ofte være mindre udtalte, end hvis man skal anstrenge sig for at finde informationen frem fra hukommelsen. Nogle mennesker har trænet sig op til at bevæge øjnene minimalt, f.eks. politikere – men kigger man godt efter vil man ofte finde, at de bevæger deres øjne en lille smule, i meget kort tid, eller skjuler deres øjenbevægelser ved at lukke øjnene eller samtidig dreje/slå med hovedet.

NLP forudsætningerne ”Betydningen af en kommunikation viser sig i den respons, den fremkalder”, og ”Du kan ikke ikke-kommunikere” har netop at gøre med kalibrering. Responsen, får du ved at bruge dine sensoriske skarpsindighed. Du bruger herefter kalibrering til at finde ud af betydningen af responsen. Så for at finde ud af om du kommunikerer godt eller dårligt, i den rigtige eller forkerte retning, bliver du nødt til at anvende kalibrering. Kort og godt!


Herunder er nogle øvelser til skærpelse af din sensorisk skarpsindighed og kalibrering

Observation af positur (A=Fokusperson, B=Practitioner)
  • A og B stiller sig overfor hinanden
  • B observerer A
  • B lukker øjnene, og bevarer et indre billede af A
  • A bevæger sig lidt, for eksempel flytter sin arm, vipper hovedet osv.
  • B åbner øjnene, og observerer hvordan A har ændret positur
Gentag øvelsen med mindre og mindre bevægelser indtil du kan genkende subtile ændringer som f.eks. et øjenbryn der hæves en smule.


Hader/Elsker - Auditiv observation (A=Fokusperson, B=Practitioner)
  • A og B placerer sig med ryggen til hinanden
  • B beder A forestille sig en person, han/hun elsker – associeret. Herefter skal A tælle fra 1 til 10
  • B observerer A tælle
  • B beder A forestille sig en person, han/hun afskyr eller hader – associeret. Herefter skal A tælle fra 1 til 10
  • B observerer A tælle
  • B beder A valgfrit at forestille sig en af persone igenr – associeret. Herefter skal A tælle fra 1 til 10
  • B skal ud fra det hørte fortælle, om A tænkte på personen han/hun elsker eller hader.


Hader/Elsker - Visuel observation (A=Fokusperson, B=Practitioner)
  • A og B placerer sig overfor hinanden
  • B beder A forestille sig en person, han/hun elsker – associeret.
  • B observerer A’s ansigtsudtryk
  • B beder A forestille sig en person, han/hun afskyr eller hader – associeret.
  • B observerer A’s ansigtsudtryk
  • B beder A valgfrit at forestille sig en af persone igenr – associeret.
  • B skal ud fra det visuelle indtryk fortælle, om A tænkte på personen han/hun elsker eller hader.


Møntkast - Auditiv observation (A=Medhjælper, B=Practitioner)
  • Til øvelsen skal bruges en tallerken og flere forskellige mønter
  • A og B placerer sig med ryggen til hinanden
  • A smider en vilkårlig mønt på tallerknen
  • B kalibrerer lyden af de forskellige mønter og fortælle hvilken mønt der blev smidt.


Rigtig/forkert (A=Fokusperson, B=Practitioner)
  • A og B placerer sig overfor hinanden
  • B beder A beskrive 4 oplevelser, f.eks. ferieoplevelser, hvoraf den ene oplevelse skal være opdigtet.
  • B skal herefter begrunde, sansebaseret, hvilken historie der er opdigtet


TV - Visuel observation
Tænd for fjernsynet og skru ned for lyden – det må ikke være en spillefilm, men gerne et interview eller debat. Observer ansigtsudtrykkene.


Detaljer - Visuel observation
Beslut dig for, at i dag vil koncentrere dig om at observere en bestemt detalje ved dine medmennesker, f.eks. øjenbryn, prædikater, læber, tonalitet, melodi i stemmen, armbevægelser m.m.
Tag et andet kalibreringspunkt en anden dag.


Held og lykke med at skærpe dine sanser!

Har du kommentarer, spørgsmål, ris, ros m.m. omkring dette blogindlæg eller til min blog i al almindelighed er du velkommen til at kontakte mig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar