Vi oplever ikke verden som den er - vi oplever en model af den

NLP forudsætninger er nogle grundantagelser for alt NLP arbejde. Man kan også kalde dem for NLP-principper.

Vi oplever ikke verden som den er – vi oplever en model af den
Vi konstruerer alle det, vi kalder vores virkelighed. Virkeligheden, eller i al fald vores kendskab til virkeligheden, er en værdiladet subjektiv konstruktion (vores filter, der udelader, generaliserer og forvrænger). En persons oplevelse, kort, model eller repræsentation af verden afgør, hvordan de vil opfatte verden, og dermed også de valg de har.
Mange NLP teknikker indebærer at ændre den opfattelse man har af verden, for at gøre den mere nyttig og bringe den mere i overensstemmelse med den måde, verden faktisk er.
Verden kan her overføres til et lidt bredere begreb "omverden".

Forudsætningen kan bruges til at erkende, at vi alle opfatter omverdenen forskelligt.

Rapport

Rapport

Hvad betyder Rapport. Her er hvad forskellige ordbøger mener om den sag:

• "Et fransk begreb der i Danmark i b.la. efterretningsverdenen bruges til at beskrive den proces i forholdet til et andet individ hvor man opbygger tillid, samarbejdsvillighed og tryghed."


• "One of the most important features or characteristics of unconscious human interaction. It is commonality of perspective, being in "sync", being on the same wavelength as the person you are talking to."


• "A relation, especially one characterized by sympathetic understanding, emotional affinity, or mutual trust."

Der er altså tale om en speciel tilstand som kan opstå imellem to mennesker.

Når to forelskede personer f.eks. sidder og er fuldstændig forgabt i hinanden vil man kunne observere, at deres vejrtrækning, toneleje, ordvalg, kropsholdning, sindstilstand m.m. følger hinanden. De matcher med andre ord hinanden -ubevidst. De vil således helt naturligt have en meget dyb rapport med hinanden. En god rapport indebærer også, at man har 'paraderne' nede og er mere åben for, hvad den anden part siger eller foreslår.

Rapport afføder naturligt matchning af den anden part. Og (korrekt) matchning kan føre til rapport. Brug kalibrering til at afgøre, om der er rapport.

Man kan også sammenligne rapport med, at man taler samme sprog. Hvis en anden person taler et andet sprog end ens eget modersmål, skal ordene oversættes og måske tolkes inden de forstås og giver mening. Selvom kommunikationen fungerer og budskabet bliver overbragt, skal der alligevel bruges mange mentale kræfter på at forstå budskabet i forhold til, hvis det havde været kommunikeret på modersmålet. Hvis afsenderen af budskabet havdet "matchet" sproget (talt modersmålet), var kommunikationen blevet modtaget bedre af modtageren. Der havde ikke været nogle ting, som afledte opmærksomheden fra selve budskabet.

Eller, prøv at forestille dig, at hvis en person står "for tæt" på dig under en samtale, kan det genere så meget, at det tager koncentrationen væk fra kommunikationen. Ved brug af matchning (og kalibrering) kunne en god rapport være opnået, og kommunikationen ville have forløbet uforstyrret.

Når man bevidst matcher en anden persons sprog, kropsholdning, vejrtrækning, gestikulationer m.m. er det vigtigt at det gøres diskret. Lad være med at bevæge din arm, når den person du matcher bevæger sin arm. Hvis du spejler den anden person, vil det muligvist blive bemærket, og hvis det bliver bemærket er der en chanche for, at det vil tage fokus væk fra dit budskab. Det kan virke provokerende på andre, hvis du spejler (eller efteraber) i stedet for at matche.

Match Pace og Lead
I NLP bruges ofte begreberne Match, Pace og Lead. De er relateret til Rapport.

Match
Match er at matche en anden person for at skabe og vedligeholde rapport. Når der er rapport sker matchning ubevidst.

Pace
Man pacer så at sige rapport bevidst, f.eks. ved at matche både sprog, kropssprog, meninger, følelser m.m. Sprogligt kan man pace ved at sige ting, der ikke kan benægtes af modtageren og dermed bliver opfattet som rigtige (der er enighed).

Lead

Lead er at bevæge en anden person hen imod din model af verden. God rapport er vigtig i når man "leader", da man ellers risikerer at den anden person ikke "følger med" eller man mister den rapport man allerede havde (men ikke havde nok af). Man kan også bruge at "leade" for at kalibrere for rapport.

Match, pace og lead bruges altså til at opnå og vedligeholde rapport. Det bruges også hyppigt i hypnotisk sprog og tranceinduktion, men har også mange andre anvendelsesområder, som f.eks. salg, forhandling m.m.

I nogle af de følgende blogindlæg vil jeg give eksempler på match, pace og lead indenfor NLP, hypnose og salg.


Øvelser i at vedligeholde og skabe rapport

Match/mismatch (A=Fokusperson, B=Practitioner, C=Observatør)
Før øvelsen bliver A sendt udenfor for at finde på en oplevelse som han eller hun kan tale om i 4-5 minutter. B og C skal aftale et tegn, som C skal give B efter 2-2½ minut.Øvelsen går ud på at første halvdel af tiden, skal B matche C's kropssprog. Herefter giver B tegn til B hvorefter B mismatcher C's kropssprog.

• A og B placerer sig overfor hinanden
• B beder A fortælle om en oplevelse, og matcher
• Efter halvdelen af tiden giver C tegn hvorefter B mismatcher
• C skal herefter sansebaseret fortælle hvordan matching og mismatch påvirkede A

Elicitering af repræsentationssystemer

Hvorfor elicitere det primære repræsentationssystem?Intet menneske er udelukkende visuel, auditiv osv. Vi anvender derfor alle repræsentationssystemer når vi lagrer vores oplevelser i hjernen. Nogle mere end andre. Typisk har vi også et primært eller foretrukket repræsentationsystem som er den måde vi primært lagrer oplysninger på.

Når man kender en persons foretrukne repræsentationssystem kan man forme sin kommunikation herefter for at opnå størst mulig gennemslagskraft.
Ved at være opmærksom på repræsentationssystemer kan man mere effektivt skabe rapport idet det primære repræsentationssystem er med til at beskrive en persons personlighedskaraktistika.

Når vi kommunikerer udsender vi konstant signaler om hvilke(t) repræsentationssystem(er) vi anvender.

Repræsentationssystemets typiske karakteristikaFor hvert foretrukket repræsentationssystem hører også nogle generelle karakteristika og personlighedstræk. Disse er generaliserede og dermed ikke gældende i alle tilfælde hos alle personer. De kan dog bruges som ledetråd når man eliciterer det foretrukne repræsentationssystem.
-VisuelEn visuel vil ofte

• Sidde eller stå rank og udstrækt
• Kigge opad
• Trække vejret lidt stakåndet, øverst i brystkassen
• holde op med at trække vejret når der han/hun finder et billede frem
• tale med høj lydstyrke og i et højt toneleje
• tale hurtigt
• sætte pris på orden og at tingene skal se pæne ud
• blive distraheret af lyde
• kede sig til forelæsninger
• være mere interesserede i hvordan ting ser ud, end hvordan de føles eller lugter
• ønske lidt afstand til andre mennesker så de bedre kan betragte dem
• ønske frit udsyn
• fortrinsvist bruge visuelle prædikater (se længere nede på denne side)

-AuditivEn auditiv vil ofte

• flytte hovedet fra side til side
• kigge til siderne
• trække vejret, jævnt og rytmisk, fra mellemgulvet
• sukke
• tale melodisk
• i pressede situationer komme med meget lange sætninger
• tænke og huske vha. procedurer, trin og sekvenser
• befinde sig godt ved forelæsning
• pege eller lave hånd-bevægelser mod ørene
• være musikalske
• fortrinsvist bruge auditive prædikater (se længere nede på denne side)

-KinestætikerEn kinestætiker vil ofte

• trække vejret fra bunden af maven
• ændre deres vejrtrækning alt efter deres indre tilstand
• kigge nedad til deres højre side
• have læber, som ser bløde og fyldige ud
• har ofte lav, dyb, blød og rolig stemme
• bevæge sig langsomt
• foretrække at røre eller blive berørt
• fortrinsvist bruge kinestætiske prædikater (se længere nede på denne side)

-Auditiv/digitalEn auditiv/digital vil ofte

• foretrække lister, regler, kriterier
• foretrækker at ting giver mening og er logiske
• kigge nedad til deres venstre side
• lade sig irritere over manglende logik og struktur
• spørge uddybende for at få fuld forståelse
• argumentere sagligt
• kunne lide meta-kommunikation
• trække vejret ujævnt og begrænset
• have en kropsholdning med oprejst pande, skuldrende tilbage og armene over kors
• have en monoton stemme
• fundere over et eller andet hele tiden
• bruge nominaliseringer i deres sprog (se længere nede på denne side)

Øjenbevægelsesmodellen
Når vi processer information eller genkalder information fungerer repræsentationssystemerne de 'kasser' informationen skal hentes fra, eller puttes ned i.
Vores øjenbevægelser viser hvilket repræsentationssystem vi tilgår, men det siger imidlertigt ikke noget om hvad eller hvorfor - derfor skal man passe meget på med at tolke på øjenbevægelserne. Brug kalibrering eller gentagne aflæsninger/checks for at skabe sikkerhed for korrekt aflæsning.

På tegningen er vist en typisk person's øjenbevægelser og deres betydning.

Når personen kigger

• Op til venstre
  Personen tilgår visuelle informationer fra hukommelsen.
• Til venstre
  Personen tilgår auditive informationer fra hukommelsen.
• Ned til venstre
  Personen tænker i ord, mening og logik. Der kan også foregå selvsnak - man snakker med sig selv, gentager ord og sætninger, danner ord og sætninger, med sin indre stemme.
• Op til højre
  Personen konstruerer visuelle informationer - billeder. De konstruerede informationer er informationer, som ikke ligger i hukommelsen, men som skal konstrueres først.
• Til højre
  Personen konstruerer auditive informationer - lyde, ord osv. De konstruerede informationer er informationer, som ikke ligger i hukommelsen, men som skal konstrueres først.
• Ned til højre
  Personen tilgår det kinestætiske repræsentationssystem - følelser m.m.

Der er dog følgende undtagelser:

1. Spejlvendt: På billedet er personens (egen) højre side, den side han kigger til når han konstruerer lyd og billeder. I nogle personers tilfælde er det spejlvendt, så den konstruerede side er til personens (egen) venstre side. AD og K vil i så fald også være spejlvendt.
   Det er ofte venstrehåndede personer, som har spejlvendt øjenbevægelser, men der er også højrehåndede som har spejvendt system og venstrehåndede der har normalt system.
   Mennesker, som er blevet gjort til højrehåndede under opvæksten kan man heller ikke 'regne med'. Men tommelfinger-reglen er dog: højrehåndede har øjenbevægelser som vist på illustrationen, venstrehåndede er spejlvendt.
   
2. Mennesker med alvorlige traumer: Disse mennesker kan enten have svært ved at tilgå bestemte repræsentationssystemer eller de kan have spejlvendt f.eks. kun det visuelle område. Der er ingen normale, raske mennesker der har spejlvendt repræsentationssystem i f.eks. kun det visuelle område, eller andre områder. Det er enten 100% spejlvendt eller ikke.
   
3. Nogle mennesker bevæger ikke øjnene! Jo de gør! Nogle mennesker har trænet sig til ikke at afsløre deres øjenbevægelser, men de bevæger alligevel øjnene selvom det ligner et stift blik. Kig godt efter og du vil se små bevægelser.
   Hvis det, de leder efter i deres repræsentationssystemer, er let for dem at hente eller konstruere, vil øjenbevægelserne ofte være mindre udtalte, end hvis de skal anstrenge sig for at finde informationerne.

Sprog

-Eksempler på visuelle prædikater
Afbillede, Afsløre, Afsøge (scanne), Attraktiv, Beundre, Flerfarvet, Fokusere, Forsvinde, Forudse, Glo, Grafisk, Klar, Mudret, Mørk, Observere, Oplyse, Optræde (på), Overfladen, Perspektiv, Reflektere, Se, Skimme, Skinnende, Sløret, Stirre, Stråle, Så, Tydelig, Tåget, Udspionere, Udsyn, Vise, (frem)vise, Visualisere

-Eksempler på auditive prædikater
Forelæse, forespørge, forespørgsel, forklare, fortælle, gentage, græde, gurgle, harmonisere, højt, høre, larmende, lyd, lyde, lytte, melodiøs, mimle, nynne, nævne, oversætte, overtoner, Præsentere, recitere, resonans, ringe til, råbe, sang, skinger, skrige, snakke, spørge, spørgsmål, stilhed, stilheder, stille, suk, svare, tale, udtalt, udtrykke, vokalargumentere, besvare, brokke sig, diskutere, døv

-Eksempler på Kinestætiske prædikater
Belaste, bære, bøje, hoppe, knække, Slå, stryge, Vinkel, Klodset, Komfortabel, Konkret, føle, fast, passe, vende, forcere, tvinge, gribe, holde, gnide, hård, kramme, omfavne, favne, irritere, bevægelse, prikke, tryk, pres, gnide, løbe, skrabe, rystet, springe, over, blød, solid, fyldt, proppet, lide, feje, tyk, cremet, røre, berøre, ryste, tviste, varm, vaske, vægt, bearbejde

-Eksempler på oldfaktoriske og gustative prædikater
Bitter, frisk, duft, salt, lugt, røget, sur, krydret, gammel, hengemt, sød, smag

-Eksempler på Auditiv/Digital prædikater
foruden nominaliseringer er typiske prædikate: behandle, beskrive i detaljer, balance, demonstrere, forstå, give mening, identificere, ignorere, informere, lære, notere sig, markere sig, minde om, motivere, mødes, opleve, optimistisk, overveje, problemer, regne den ud, repetere, spørgsmål, sympatisere, tænke, uacceptabelt, uden tvivl, udpræget, vide, vælge, ændre


Øvelser til elicitering af det foretrukne repræsentationssystem

Lyt efter prædikater

• Lyt efter de prædikater dine venner eller familie bruger i hverdagen. Det vil ofte være en blanding fra alle repræsentationssystemer.
• Lyt efter hvilke prædikater der bruges oftest - det er det foretrukne repræsentationssystem.

Øvelsen kan udvides med spørgsmål og kongruens-check vha. aflæsning af øjenbevægelser.


Spørgsmål til elicitering vha øjenbevægelsesmodellen
Stil et spørgsmål, som du ved vil aktivere det gældende repræsentationssystem. Husk på, at personen muligvis processer dit spørgsmål vha. repræsentationssystemer INDEN han/hun svarer på spørgsmålet.

• Hvilken farve har din yndlingsstol? (Vh)
• Hvordan lyder din hoveddør når den lukkes? (Ah)
• Hvilken relation er der imellem din far og din svoger? (AD)
• Hvordan ville din yndlingsstol se ud hvis den var malet zebrastribet? (Vk)
• Hvordan ville din hoveddør lyde hvis den var lavet af glas? (Ak)
• Hvordan føles det på håndfladen, at ae en kat? (K)

Har du kommentarer, spørgsmål, ris, ros m.m. omkring dette blogindlæg eller til min blog i al almindelighed er du velkommen til at kontakte mig.

Repræsentationssystemer

Et repræsentationssystem er den måde hvorpå vi lagrer vores oplevelser i hjernen. Vi kan lagre billeder, lyde, følelser, smage, lugte og selvsnak/mening/logik. Når vi f.eks. lagrer en oplevelse ved hjælp af billeder i hjernen anvender vi det visuelle repræsentationssystem. Man repræsenterer så at sige oplevelsen visuelt.

Vi mennesker anvender alle repræsentationssystemer, men oftest er der ét repræsentationssystem, som er dominerende. Dette kaldes det foretrukne repræsentationssystem. Hvis ens foretrukne repræsentationssystem er det visuelle, vil man hovedsageligt lagre sine oplevelser i hjernen ved hjælp af billeder, og man vil anvende visuelt sprog (prædikater) til at forklare oplevelsen til andre.

Repræsentationssystemer er ofte forkortet til VAK-AD. Forkortelsen består af forbogstaverne for hvert repræsentationssystem, som er beskrevet herunder:

Repræsentationssystemer for hver af de 5 sanser:

• Det Visuelle repræsentationssystem (synet)
• Det Auditive repræsentationssystem (hørelsen)
• Det Kinæstetiske repræsentationssystem (følesansen)
• Det Olfaktoriske repræsentationssystem (lugtesansen)
  Er ofte medtaget under det Kinæstetiske repræsentationssystem.
  
• Det Gustatoriske repræsentationssystem (smagssansen)
  Er ofte medtaget under det Kinæstetiske repræsentationssystem.
  

Derudover findes også

• Auditiv Digital (vores indre dialog gennem ord og mening).
  Dette repræsentationssystem er ikke sansebaseret, men handler om at skabe struktur og mening i sanseindtrykkene gennem ord, struktur og logik.

Sprog og kropssprog kan afsløre hvilket repræsentationssystem der er det foretrukne. Elicitering af det foretrukne repræsentationssystem vil jeg beskrive i efterfølgende blog-indlæg.

Har du kommentarer, spørgsmål, ris, ros m.m. omkring dette blogindlæg eller til min blog i al almindelighed er du velkommen til at kontakte mig.

Modellen af verden

Modellen af verden
”Vi oplever ikke verden som den er - vi oplever en model af verden.”, ”The map is not the territory”, “The menu is not the meal”.

En af NLP forudsætningerne lyder ”Vi oplever ikke verden som den er - vi oplever en model af verden.”. Hvis vi oplever en model af verden, hvad er så denne model strikket sammen af? Modellen er vores egen interne repræsentation af, hvad vi har oplevet. Sagt på en anden måde, så gemmer vi ikke en oplevelse i hukommelsen, men derimod en opfattelse af en oplevelse. Man kan sige, at de indtryk og oplevelser der passerer vores sanser (ser, hører, føler, smager og lugter) gennemløber et filter før de bliver lagret i hukommelsen som vores interne repræsentation af det oplevede. Filteret UDELADER, GENERALISERER og FORVRÆNGER.

Udeladelser
Vores bevidste sind udelader store mængder information og af de indtryk vi modtager lader vi kun 7-9 indtryk passere til det bevidste. Hvis vi skulle bemærke hvert eneste mikro-indtryk, ville hjernen komme alvorligt på overarbejde.
Når vi f.eks. går på stranden og vil samle strandskaller, fokuserer vi således, at vi hovedsaligt modtager indtryk som kan hjælpe os med at finde strandskaller. Således kan vi bruge fokusering til at udelade indtryk.
På samme måde vil en person med flyskræk måske under flyrejsen fokusere på mislyde, lufthullernes bump, stewardessens ansigtsudtryk og andre ting som relaterer sig til angsten for at styrte ned. Samtidig kan en person uden flyskræk tillade indtryk som udsigten ud af vinduet, en spændende samtale med sidemanden osv. Spørger man de to personer efter flyrejsen vil de have 2 vidt forskellige indre repræsentationer af den samme flyrejse.
En sjov øvelse, som illustrerer hvorledes vi udelader er at sige til en ven. "Du får 15 sekunder til at kigge rundt i rummet for at finde så mange RØDE ting som muligt.". Når din ven har brugt de 15 sekunder, så bed ham remse alle de BLÅ ting op, der befinder sig i rummet. Bemærk hvor svært det er for din ven at remse de blå ting op, da han bevidst har udeladt at registrere dem.

Generaliseringer
I stedet for at identificere en arm, et ben, et hoved, en krop generaliserer vi til et menneske. Vi generaliserer for at kunne rumme mere information. Til gængæld er sindet tilbøjelig til, at generalisere ud fra en enkelt oplevelse, og lade denne gælde for alle andre. F.eks. første gang jeg holdt en tale var det dårligt, ergo jeg er dårlig til at holde taler.

Forvrængninger
Vores sind forvrænger mange af de indtryk vi får ind igennem vores sanser. Det sker fordi sindet er tilbøjelig til at forvrænge de informationer der kommer ind, så de passer på vores "model af verden" frem for at sindet skal til at ændre på vores model i verden.
Når sindet forvrænger, tror vi, at vi ser en ting, men det er i virkeligheden noget andet. Vi tror personen er sur, men personen skærer ansigt fordi han er syg. Vi tror vi ser en der flygter, men han er på vej til bussen. Vi misforstår hvad der blev sagt og gjort. Vi tror vi ved hvad andre tænker eller mener.


Måden vi udelader, generaliserer og forvrænger på, er bestemt af

• Vores fysiske tilstand
  Vi oplever forskelligt alt efter om vi er trætte, udhvilede, syge, afslappede osv. Nogle bliver påhvirket af at være sulten eller have menstruation.
  Man er tilbøjelig til at lave negative gereraliseringer hvis man er fysisk utilpads og omvendt.
  
  
• Betoningen af vores sanser
  Vores foretrukne repræsentationssystem
  
  
• Karaktertræk (Metaprogrammer)
  Om man f.eks. er indadvendt eller udadvendt. Metaprogrammer beskriver bl.a. den måde vi bahandler information på.
  
  
• Overbevisninger
  Vores overbevisninger baserer sig på andre personers modeller af verden og beslutninger vi har taget i forbindelse med oplevelser vi har haft. Overbevisninger er personlige, og ikke et udtryk for sandheden. Det er vores indre model. Det er vores ”kort”, som er med til at bestemme vores overbevisninger. Det er dét vi tror er rigtigt. Hvis man er sikker på at ”jeg slår ikke til”, kan man have svært ved at tro på rosende ord. Der er positive overbevisninger og hæmmende overbevisninger.
  
  
• Værdier
  Vores værdier bestemmer hvad vi syntes er vigtigt og ikke vigtigt.
  
  
  
• Erindringer
  Det er dét, vi har set og oplevet før. Det er dét vi har med i oplevelses-rygsækken. Vi forholder ALT til dét vi har oplevet før. Overbevisninger er også dannet af vores erindringer.

Det er vigtigt for god anerkendende kommunikation, at acceptere, at alle går rundt med forskellige indre repræsentationer af den samme oplevelse. Den ene er ikke nødvendigvis mere rigtig end den anden, men for den enkelte person er den indre repræsentation dét, der er virkelighed for lige netop den person.
Dette betyder også, at det er vores indre repræsentation af virkeligheden vi agerer og reagerer ud fra. Det er med afsæt i denne vi træffer beslutninger og beslutter hvad vi skal sige og gøre. Der er ikke noget at sige til, at to personer hurtigt kan blive uenige om en ting. Derfor handler anerkendende kommunikation ikke om, hvorvidt en anden persons oplevelse er rigtig eller forkert, men derimod om at acceptere at den anden person har haft netop dén oplevelse.

En ting er sikkert, der er ingen person, hvis repræsentation af en oplevelse, er 100% lig med virkeligheden!

Har du kommentarer, spørgsmål, ris, ros m.m. omkring dette blogindlæg eller til min blog i al almindelighed er du velkommen til at kontakte mig.

Sensorisk skarpsindighed / Kalibrering

Sensorisk skarpsindighed / Kalibrering
Evnen til at observere og genkende sprog, kropssprog og sindstilstande hos en anden person.

Du har måske set TV serien ”Lie to Me”. Den handler om at observere kropssprog – især ansigtsudtryk. I serien hjælper Dr. Cal Lightman, spillet af Tim Roth, politiet med at opklare forbrydelser ved at afsløre løgnere. Han og hans team afslører løgnere ved at analysere kropssprog, eller det non-verbale sprog.
TV-Serien er baseret på Dr. Paul Ekman’s (http://www.paulekman.com) studier af ansigtsudtryk. Paul Ekman’s teori er, at der er bestemte universelle ansigtstræk, som er ens for alle, som fortæller hvad en person en person føler. Det kan f.eks. være vrede, frygt osv. En anden teori er, at hvis man forsøger at lyve ved at skjule sin indre tilstand, f.eks. vrede, vil man alligevel afsløre sig selv, da man udstråler sin vrede igennem såkaldte mikro-udtryk (Micro-expressions). Disse ansigtsudtryk varer typisk imellem 1/25 til 1/15 sekund og er derfor meget svære at opdage, men man kan træne sig op til det.

Der er imidlertid mange flere former for udtryk end bare disse ansigtsudtryk, og mange af de udtryk vi udstråler når vi kommunikerer er forskellige fra person til person.
Det vigtigste er at udvikle sin sensoriske skarphed. Det vil sige, lyt og observér. Er der kongruens, er der skift i ansigtskulør, sitrende stemme osv.

I starten er det, at analysere det verbale og non-verbale sprog, en bevidst handling, men efterhånden bliver det en ubevidst process. Der skal dog efter mit eget skøn temmelig meget øvelse til før sanserne er skærpet så meget, at man ikke bevidst skal koncentrere sig om at analysere en anden persons udtryk.

Af visuelle udtryk, man kan observere hos en person, kan bl.a. nævnes

• Øjenbevægelser (VAK)
• Pande (rynket, glat)
• Øjenbryn (skrå, lige, hævede, sænkede)
• Pupiller (små, store)
• Øjne (sammenknebne, udspilede, nedslået blik, øjenkontakt, ingen øjenkontakt)
• Næsebor (udspilede)
• Læber (sammenpressede, opadgående, nedadgående)
• Ansigtskulør (blussende, bleg)
• Ansigtssymetri (eller mangel på samme)
• Puls
• Vejrtrækning (tempo, i mave, mellemgulv eller bryst)
• Tics
• Bestemte bevægelser (f.eks. klø sig i nakken, klø sig på næsen, knugede hænder, gnubbe sig på armene, lægge armene over kors, ’tappe’ med foden m.m.)
• Kropspositur
• Og mange flere…

Af auditive udtryk, man kan observere hos en person, kan bl.a. nævnes

• Betoning
• Stemmeføring (monoton, melodisk, skælvende, toneleje, høj, lav, jævnt strømmende eller stødvis med grupper af ord m.m.)
• Anvendelse af bestemte ord
• Host, rømmen
• Sprogets abstraktionsniveau (specifik / konkret)
• Repræsentationssystem (Visuel, Auditiv, Kinestætisk, Auditiv/Digital)
• Specifikke ord (prædikater) og vendinger
• Og mange flere…

Man iagttager enkeltstående udtryk såvel som sammensatte udtryk, samt ændringer i udtryk. Det er vigtigt at holde sin egen model af verden udenfor, så man ikke kommer til at lægge en mening i det, der observeres. Meningen kan man få ved at kalibrere.

Kalibrering er

• At iagtage faste, tilbagevendende adfærdsmønstre (øjenbevægelser, kropsholdning, hudfarve, vejrtrækninger m.m.)
• Check (f.eks. spørg hvad der sker med personen)
• Konklusion (Vi kan begynde at finde ud af personens personlige karakteristiske kropssprog.)

Udtryk kan som nævnt tolkes – og når vi tolker inddrager vi vores egen model af verden. Da der ikke er 2 mennesker, der har samme model af verden, vil alle i teorien tolke forskelligt (man ikke nødvendigvist forkert).

Det er derfor, at kalibrering er så vigtigt i NLP og i kommunikation generelt. Kalibrering går slet og ret ud på at observere ændringer i en persons udtryk, og dernæst finde ud af, hvad der skete med personens sindstilstand frem for at tolke. Det er let at finde ud af, f.eks. ved at spørge. På den måde kan man finde ud af, at når en person’s udtryk er på en bestemt måde, udtrykker personen f.eks. forvirring. Når man kender personens udtryk for forvirring, behøver man ikke tolke det, næste gang man observerer det. Man kalibrerer slet og ret de indtryk man får op imod de informationer man allerede har modtaget.

Fortolkninger er det modsatte af kalibrering, er derimod dømt til at gå galt, og tangerer gætteri. Det er f.eks. meget almindeligt at tolke korslagte arme som at personen er indelukket/beskyttende – han beskytter sig selv og skjuler måske noget. Men det er slet ikke sikkert, at det er rigtigt. Det kan ligeså godt være, at det bare er den mest afslappede stilling for armene i den stol personen sidder på. Så her ligger risikoen i at tolke, at personen prøver at beskytte sig selv, men han er i virkeligheden bare afslappet.
Hvis personen gentagne gange lægger armene over kors når han bliver spurgt om f.eks. utroskab, kan man notere at der er et mønster i adfæren. For at finde meningen, i stedet for at tolke, er man nød til at stille spørgsmål for at finde ud af, hvad der ligger bag adfæren.

Eller man ser sin kollega gå rundt, med mundvigene nedad, og øjenbrynene sænket. Han smiler faktisk kun anstrengt. Man tolker herefter måske, at kollegaen er sur på en. I virkeligheden har han måske bare ondt i hovedet.

Et tredue eksempel på, hvordan man kan fejlfortolke er ved aflæsning af øjenbevægelser. Ikke alle mennesker kigger op til (deres) højre, når de konstruerer et billede. Ved nogle (som regel venstrehåndede personer, eller personer som oprindeligt var venstrehåndede, men ’gjort’ højrehåndede i f.eks. skolen) er øjenbevægelserne spejlvendte. De er aldrig miksede, dvs. spejlvendte i det visuelle, og normale i det auditive og kinestætiske/ad område medmindre personen har stærke traumer (ifølge Tad James, manden bag tidslinje-terapi). Når man stiller personen et spørgsmål, kan man igennem øjenbevægelserne konstatere, at personen formentlig danner et billede. Vi ved ikke, om personen danner et billede af noget, relateret til spørgsmålet, eller om han danner sig et billede af, hvordan han tror spørgsmålsstilleren vil se ud, når han får svaret, eller noget helt tredie. Det er ligeledes meget normalt, at øjnene gennemløber en serie af bevægelser. F.eks. AD (personen gentager spørgsmålet), K (personen føler lidt ubehag), Vk (personen danner et billede i relation til spørgsmålet), Vr (personen sammenligner det med noget han har set før), AD (personen tænker at det ser rimeligt ud). Herefter kommer svaret.
Hvis dét, der hentes frem fra f.eks. hukommelsen ligger lige i overfladen og er let tilgængeligt, vil øjenbevægelserne ofte være mindre udtalte, end hvis man skal anstrenge sig for at finde informationen frem fra hukommelsen. Nogle mennesker har trænet sig op til at bevæge øjnene minimalt, f.eks. politikere – men kigger man godt efter vil man ofte finde, at de bevæger deres øjne en lille smule, i meget kort tid, eller skjuler deres øjenbevægelser ved at lukke øjnene eller samtidig dreje/slå med hovedet.

NLP forudsætningerne ”Betydningen af en kommunikation viser sig i den respons, den fremkalder”, og ”Du kan ikke ikke-kommunikere” har netop at gøre med kalibrering. Responsen, får du ved at bruge dine sensoriske skarpsindighed. Du bruger herefter kalibrering til at finde ud af betydningen af responsen. Så for at finde ud af om du kommunikerer godt eller dårligt, i den rigtige eller forkerte retning, bliver du nødt til at anvende kalibrering. Kort og godt!


Herunder er nogle øvelser til skærpelse af din sensorisk skarpsindighed og kalibrering

Observation af positur (A=Fokusperson, B=Practitioner)

• A og B stiller sig overfor hinanden
• B observerer A
• B lukker øjnene, og bevarer et indre billede af A
• A bevæger sig lidt, for eksempel flytter sin arm, vipper hovedet osv.
• B åbner øjnene, og observerer hvordan A har ændret positur

Gentag øvelsen med mindre og mindre bevægelser indtil du kan genkende subtile ændringer som f.eks. et øjenbryn der hæves en smule.


Hader/Elsker - Auditiv observation (A=Fokusperson, B=Practitioner)

• A og B placerer sig med ryggen til hinanden
• B beder A forestille sig en person, han/hun elsker – associeret. Herefter skal A tælle fra 1 til 10
• B observerer A tælle
• B beder A forestille sig en person, han/hun afskyr eller hader – associeret. Herefter skal A tælle fra 1 til 10
• B observerer A tælle
• B beder A valgfrit at forestille sig en af persone igenr – associeret. Herefter skal A tælle fra 1 til 10
• B skal ud fra det hørte fortælle, om A tænkte på personen han/hun elsker eller hader.

Hader/Elsker - Visuel observation (A=Fokusperson, B=Practitioner)

• A og B placerer sig overfor hinanden
• B beder A forestille sig en person, han/hun elsker – associeret.
• B observerer A’s ansigtsudtryk
• B beder A forestille sig en person, han/hun afskyr eller hader – associeret.
• B observerer A’s ansigtsudtryk
• B beder A valgfrit at forestille sig en af persone igenr – associeret.
• B skal ud fra det visuelle indtryk fortælle, om A tænkte på personen han/hun elsker eller hader.

Møntkast - Auditiv observation (A=Medhjælper, B=Practitioner)

• Til øvelsen skal bruges en tallerken og flere forskellige mønter
• A og B placerer sig med ryggen til hinanden
• A smider en vilkårlig mønt på tallerknen
• B kalibrerer lyden af de forskellige mønter og fortælle hvilken mønt der blev smidt.

Rigtig/forkert (A=Fokusperson, B=Practitioner)

• A og B placerer sig overfor hinanden
• B beder A beskrive 4 oplevelser, f.eks. ferieoplevelser, hvoraf den ene oplevelse skal være opdigtet.
• B skal herefter begrunde, sansebaseret, hvilken historie der er opdigtet

TV - Visuel observation
Tænd for fjernsynet og skru ned for lyden – det må ikke være en spillefilm, men gerne et interview eller debat. Observer ansigtsudtrykkene.


Detaljer - Visuel observation
Beslut dig for, at i dag vil koncentrere dig om at observere en bestemt detalje ved dine medmennesker, f.eks. øjenbryn, prædikater, læber, tonalitet, melodi i stemmen, armbevægelser m.m.
Tag et andet kalibreringspunkt en anden dag.


Held og lykke med at skærpe dine sanser!

Har du kommentarer, spørgsmål, ris, ros m.m. omkring dette blogindlæg eller til min blog i al almindelighed er du velkommen til at kontakte mig.

Velkommen...

Jeg har interesseret mig for NLP igennem mange år, og har i år – 2009 – gennemført en NLP Business Practitioner.

Formålet med denne blog er at beskrive nogle NLP teknikker, modeller og teorier, samt give foreslag til øvelser. Bloggen skal ende med at beskrive det, der er relevant for en practitioner uddannelse, men jeg vil formentlig også smide nogle ekstra ting på hen ad vejen. Både nogle ting, som går ud over practitioner uddannelsen inden for NLP, men også lidt omkring hypnose og selvhypnose.

God fornøjelse